Derfor skal du rejse til storslåede Norge

Norge har masser at byde på for enhver – alt lige fra storslåede naturoplevelser til interessante kulturelle og historiske seværdigheder. Vi ved alle sammen godt, at det er dyrt at rejse til Norge, og det er dyrt at være i Norge, men det er det hele værd, når først du får øjnene op for deres imponerende og betagende natur.

Vi har samlet nogle af de største naturseværdigheder og -fænomener, som Norge har at byde på, som får alle danskere til at tabe kæben. Det er alt lige fra fjelde, fjorde, vandfald og gletsjere til nordlys. Danmark er ganske vist et smukt land, men det blegner i forhold til mangfoldigheden i Norge.

  1. Fjorde

Norges fjorde er utroligt smukke dybe og snoede indskæringer i Norges kyst. De er et symbol på Norge og landets imponerende natur. Fjordene er UNESCO-beskyttede, og de efterlader dig åndeløs og samtidig helt rolig.

  1. Fjelde

Norge er ligeledes kendt for deres fjelde – fjeldtoppe og fjeldplateauer. Der er op mod 300 fjeldtoppe, som er over 2 km høje. Så det handler bare om at snøre vandrestøvlerne, finde vandrestokken frem og komme af sted.

  1. Gletsjere

Disse store ismasser, som er dannet af sne, og som langsomt glider ned ad et bjerg eller hen over et terræn, er et uforglemmeligt syn. De er flotte at kigge på, men du kan faktisk også stå på ski på dem og klatre på dem om sommeren.

  1. Nordlyset

Nordlyset er et særsyn af de helt store, når du kommer til Norge. Det er utroligt smukke farver, der flagrer hen over himlen, næsten som et gardin, der flagrer i vinden. I Norge er der nogle gode – nogle af verdens bedste faktisk – forudsætninger for at se nordlysets spektakulære farver og bevægelser klart og tydeligt.

  1. Midnatssolen

I sommermånederne er Nordpolen vendt mod solen. Det betyder, at solen ”ikke går ned” op til flere uger, hvis du befinder dig nord for polarcirklen. Det betyder også, at dagene aldrig ender – og at du ikke ved, hvornår en dag slutter, og hvornår den næste starter.

  1. Vandfald

Norge er kendt for deres storslåede vandfald. I Norge kan du finde rigtig høje vandfald – faktisk nogle af verdens højeste.

Husk at pakke grundigt og i god tid!

Når du skal til Norge, er der mange ting, du skal holde styr på, når du pakker. Det gælder især, hvis du skal på oplevelse i naturen – så er der nogle helt essentielle ting, du skal have med. Hvis du skal ud og bestige fjelde, skal du have nogle gode vandresko og en god rygsæk med. Hvis du tager af sted om vinteren, eller hvis du tager meget langt nordpå, er det også en god ide at tage vinterjakke med. Du skulle nødig komme til at fryse, hvis du har glemt at tage varmt tøj såsom en vinterjakke med. Det kan også være, du planlægger at stå på ski, og i så fald er der en række forskellige former for skiudstyr, du skal huske at have med – skijakke, skibriller, skiundertøj, ski ov.

Norge er også kendt for at være dyr. Derfor er det mange, der vælger at køre til Norge i bil og medbringe en række mad- og drikkevarer til turen. Det kunne være snacks, frugt, grøntsager, chokolade, energibarer og lignende til vandreturen.