Warning: Creating default object from empty value in /var/www/onguide.dk/justhow.dk/wp-content/themes/wikeasi/functions/admin-hooks.php on line 177

DM i teamgym på efterskolen

57 hold stod parat fra 21 forskellige efterskoler. Vi skulle konkurrere i teamgym i til efterskole DM i Randers. Der var lagt op til god stemning og et fantastisk humør.
Vores hold var klar til at give alt hvad vi havde.
Klar, parat, start! Konkurrencen blev skudt i gang.
Vi skulle følge det officielle TeamGym reglement så vi havde øvet os på alle discipliner. Næsten hver dag havde vores team øvet rytmisk serie, spring på bane og spring på trampet.
Det var kun i weekenden at vi tog os en velfortjent pause. Faktisk var vi nogle stykker der smugtrænede i weekenden når vi ikke var hjemme. Der var konkurrencer for både piger og drenge. Vi stillede op i alle klasser og havde endda et mixhold med skolens sejeste drenge.
Vi havde aftalt at vi ville gøre alt hvad vi kunne for at blive den bedste efterskole i teamgym. Bjergsnæs efterskole skulle på medaljeskamlen.
Pigerne – altså os – klarede os godt på trampet selvom det var tæt løb. Desværre blev vi slået på bane og rytme – øv. Men vi fik da en tredjeplads og det er da ret godt alligevel.
Drengene blev nummer fire, mens vores mixhold måtte udgå fordi der var for mange skader så vi kunne ikke gennemføre. Men vi fejrede alligevel vores indsats, for det havde været en fest i verdensklasse.
Hvis vi ikke allerede var blevet tømret fast sammen på efterskolen, så var vi det nu. Konkurrence gjorde vores venskab og team endnu bedre. DM i teamgym var endnu en kæmpe oplevelse på efterskolen.
Jeg er glad for at jeg fik mulighed for at træne til sådan en konkurrence. Jeg er blevet meget bedre til gymnastik og har fået mange nye venner. Det var også fedt at lære så mange andre at kende fra de andre skoler. Selvom vi jo var konkurrenter så havde vi det sjovt sammen alligevel.

– Mikkel