Hvad du bør vide om udendørsbelysning

udendørsbelysning

Har du styr på din udendørsbelysning?

Den mørke vintertid er ved at være over os, og det nu du skal have styr på ledninger, stik og udendørslamper. Her er 3 ting du bør vide om udendørsbelysning. Udendørsbelysning skal:

  • give orientering
  • give sikkerhed
  • skabe den rette stemning

Få hjælp til at vælge den rigtige belysning i dette blogindlæg:

Hvilken betydning har udendørsbelysning?

Belysningen har stor betydning for din boligs arkitektoniske fremtoning. Vi har en kedelig tendens til at vælge traditionel udendørsbelysning uden at se på de muligheder belysningen effektmæssigt kan give boligen. Vær kritisk over for eksisterende lamper, når du skifter bolig.

Udendørslampen kan skabe stemning omkring huset, når mørket falder på. Men den skal også være med til at skabe sikker-hed og orientering. Gennemtænk derfor type af lampe samt hvordan du anvender den.

Undersøg hvilken type lys, du har brug for.

Vælg din lampe efter hvordan lyset og funktionen passer sammen og ikke kun ud fra udseendet. Kig på haven, indgangen, terrassen, indkørslen, garagen m.m. og se det som rum, hvor lamperne skal have en funktion. Tænk også over hvilke pærer du anvender. Vil du skabe hygge, så vælg en pære med et varmt lys. Vælg lampe ud fra funktion:

Koncentreret eller fokuseret lys

Funktion: Ved skur, garage eller hoveddør – lys på husnummer, postkasse eller navneskilt. Lampetype: Spots eller lampe til mur med eksempelvis “massiv” skærm.

Spredt lys

Funktion: belysning af indgangspartier, haverum og gårdrum. Modeller: Væglamper

Nedadrettet lys

Funktion: at markere indgangspartier, havegange, stier og trapper. Lampetype: Lampe til mur eller lavt placerede modeller

Opadrettet lys

Funktion: Effektbelysning eller supplerende belysning. Lampetyper: Spots, lamper til mur og up-lights

Må du selv installere udendørslamper?

Af sikkerhedsmæssige grunde er det udendørs elarbejde omfattet af strenge regler. Du skal derfor have en autoriseret elektriker til at installere og udskifte udendørs kontakter, afbrydere og som udgangspunkt også lamper. Men hvis udendørslampen indgår i et færdigt sæt med ledninger, transformer og brugsvejledning, må du selv installere den.

Til det kommende efteråret vil en anbefaling være at bruge funktionelle udendørslamper, der skaber den rette stemning.

Stor tak til Yousave for hjælp til udarbejdelse af denne blog om udendørsbelysning.