En Kritik af de Længere Skoledage og Manglen på Lektier

En af de store, ting der er sket som følge af de seneste folkeskolereformer, er at børnene nu bliver i skolen i langt længere tid. De møder ind tidligt om morgenen, og kommer sent hjem om eftermiddagen eller aftenen  Tanken har her været kommet, at man på denne måde kan sikre, at alle børn har samme mulighed for, at lære det materiale, der bliver undervist i. Det har nemlig altid været en ukendt fakor hvad der sker, når børnene kommer hjem. Under den gamle model var børn i skole i betydeligt kortere tid, og de fik så hjemmearbejde for, der skulle løses derhjemme. Der var altså en forventning om, at disse børn blev ved med at lære, efter de kom hjem. Læringen skete i form af lektier, som børnene selv skulle sætte sig ned, og arbejde sig igennem. For nogle fungerer denne model ganske fint, men for andre er det problematisk. Det er nemlig ikke alle familier, der ser ud eller fungerer på samme måde. Det betyder ganske enkelt, at nogle studerende vil have et bedre miljø derhjemme, til at studere i, end andre. I Danmark vil vi gerne have, at alle er lige. Det betyder, at alle skal have samme mulighed for, at lære det materiale, der bliver undervist i. Hvis én studerende har en familie, og et liv derhjemme, der ikke støtter vedkommende specielt godt i, at arbejde med lektierne fra skolen, så står barnet dårligere, end andre studerende i klassen, for hvem situationen er anderledes. Dette er selvfølgelig ikke fair, og derfor har man left efter løsninger, der giver alle børn samme mulighed for, at klare sig godt i skolen.

Det virker umiddelbart oplagt, at den nuværende løsning ligestiller børnene. I stedet for at skulle tage lektier med hjem foregår arbejdet nu inden for skolens rammer. Her har eleverne samme forudsætninger for, at kunne lave deres arbejde.

Teoretisk set, er der altså ikke noget galt med den nye skolereform. Det gør sig dog kun gældende, hvis skolen er et godt sted at lave lektier. Vi ved at hjemmearbejde igennem tiden har været en effektiv måde, for studerende at arbejde med at materiale på. Men vi har ikke nogle erfaringer med, hvad der sker, når opgaverne bliver løst på skolen i stedet for. Før reformen blev der ikke lavet undersøgelser omkring hvorvidt unge fik lige så meget ud af at lave lektier henne i skolen, som de gjorde ved at lave dem derhjemme. Vi ved med sikkerhed, at reformen vil ligestille børnene – men bliver de i gennemsnit bedre, eller trækker vi blot niveauet ned for alle? Det er meget muligt, at niveauet generelt er blevet dårligere, og det er der jo ikke nogen der er tjent med.

For at køre pointen helt hjem, vil jeg benytte mig af en bil analogi. Det plejer nemlig at være en meget god måde, at sætte ting på spidsen på. Før jeg kunne få lov til at køre i min Renault Clio var jeg selvfølgelig nødt til, at få mig et kørekort. For at kunne få kørekort, skal man både bestå en teoriprøve og en køreprøve. Hvis nu reformen der er sket i folkeskolerne, også blev implementeret på landets  køreskoler, så vil det have forfærdelige konsekvenser. Pludselig kommer den studerende ikke ud i den virkelige verden for at danne sig erfaringer fra et realistisk synspunkt. I stedet vil alt undervisning foregå gå på køreskolen kontrollerede baner. Hvad er chancen for, at det er sikkert at lukke sådan en bilist ud på landets veje?