Fem Faktorer For Det Perfekte Løbetøj

Det kan godt betale sig at være kræsen, når man køber løbetøj. Løb er ikke en specielt krævende hobby, men det kan stadig godt betale sig, at have ordentligt udstyr. Mange andre sportsgrene er meget afhængige af udstyret. En golfspiller vil ikke klare sig nær så godt med en billig golfkølle som med en golfkølle, der er af højeste kvalitet. Spiller man tennis, så er pengene godt givet ud for en professionel ketcher. Det er noget de fleste ved, og ikke stiller spørgsmål ved. Så hvorfor overser vi udstyrets betydning, når det kommer til løbesport? De fleste ser løb som noget, der ikke kræver noget reelt udstyr. Selvfølgeligt skal man have et par løbesko, men resten er vel lige meget?

Men sådan hænger det selvfølgeligt ikke sammen. Der er for det første stor forskel på løbesko, og det er ikke en beslutning man bør tage alt for let på. Der er masser af gode artikler derude om, hvordan man vælger de rette løbesko, så det vil vi ikke komme ind på her. Jeg ønsker i stedet at sætte fokus på vigtigheden af det resterende løbetøj. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad for noget tøj du har på, når du er ude at løbe. Tøjet har en stor betydning for din komfort og performance når du er ude at løbe. Det betyder også, at det forkerte tøj hurtigt kan føre til, at du mister motivationen for at løbe. Hvis det ikke er komfortabelt at løbe, og du ikke ser nogen fremskridt, så kan du let miste modet.

Det er heldigvis ikke svært, at vælge godt løbetøj. Du skal bare være opmærksom på de fem faktorer, der altid bør indgå i din beslutningsproces.

1. Pasform

Den vigtigste faktor er pasform. Hvis dit løbetøj er for stramt eller for løst, så vil det gå kraftigt ud over komforten. Tøjet skal sidde helt perfekt, for at kunne transportere sved væk, og generelt tjene sit formål.

2. Svedtransport

Der er stor forskel på, hvor effektive forskellige materialer er, til at transportere sveden væk fra kroppen. Alt efter vejret, og hvor meget du plejer at svede, bør svedtransport altså indgå i din beslutning.

3. Varmeisolering

Hvis du skal løbe i koldt vejr, så er det vigtigt, at tøjet lader dig holde på varmen uden at overophede. Der er masser af løbetøj på markedet, der er særligt designet til dette formål. Hvis du skal løbe i et varmt klima, så find noget tøj, der egner sig til dette.

4. Vindtæthed

Det blæser meget i Danmark, og det kan være svært at vide hvornår vinden går amok. Sørg derfor for, at du har noget løbetøj med ordentlig vindtæthed.

5. Åndbarhed

Når du løber, så kommer du til at svede. Sveden er din krops forsøg på, at køle sig selv ned. Det kan dog kun ske, hvis det tøj du har på, er åndbart. Er løbetøjet ikke åndbart, så vil du blive ved med at svede mere og mere, og det er ganske ubehageligt.

Udgivet
Kategoriseret som Mode