Hvorfor bør du gå i Merino uld?

Merino uldens nyttige egenskaber

Merino uld er kendt for sine mange nyttige egenskaber, som vi nyder dagligt. Kendt for at være enormt svedabsorberende og resistent over for mikrobiel vækst (Den lugtskabende bakterie ved sved). Vi kender alle sammen det at være på udflugt og man har ikke særlig meget tøj med, og derfor går vi i det samme tøj hen over turen. Det kan hurtigt komme til at lugte fælt og dermed kan det hurtigt blive en ulækker affære, med Merinoen kan du undgå dette.

Man skal huske på at sved ikke lugter! Det er simpelthen alle de bakterier der får lov til at leve, der skaber den særlige velkendte svedlugt. Merino ulden optager både fugt og sved fra kroppen ind i uldfibrerne og derfor ikke gode levevilkår for bakterierne. Bakterier trives faktisk bedst ved glatte og syntetiske fibre. Så med Merino uld kan du have den samme dejlige sweater på, også på hele udflugten uden at sved lugten kommer til at dominere. Det er jo dejligt at have en lækker sweater på ude i naturen.

Årstiden er ikke en undskyldning

Merino uld er fortrinligt god i både det kolde vintervejr og det dejlige sommervejr. F.eks. i det kolde vejr vil ulden absorbere din kropsfugt og derefter genere varme, så man oplever den klassiske uldtrøje ”varme”, men modsat andre uld kan også være dejlig og lækker i sommervarmen. I varme kan den nemlig også absorbere sved fra din krop og derefter køle dig ned, efterhånden som fugten og sveden i ulden fordamper. Så man kan sige, at ulden arbejder sammen med dig om at regulere temperaturen efter de omgivelser du befinder dig i. Man kunne fristes til at sige at det er i sandhed en af naturens vidunder materiale. Om det er forår, sommer, efterår eller vinter så er det ingen undskyldning for at anskaffe sig et stykke beklædning af ulden.

merino uld trøje

Hvad er Merino uld?

Ulden er mest kendt for at værende tynd, blød og virkelig lækker, ulden stammer fra Merino-fårerne. Det er faktisk verdens blødeste uld. Den gennemsnitlige fibertykkelse på denne specielle type uld ligger mellem 17-23 micron, hvilket svarer til 0,0001 mm i tykkelse. Ulden er særligt benyttet til børnetøj og undertøj, netop fordi at fibertykkelsen gør at den ikke kradser og er åndbart. Voksne har dog også glæde af det, da ulden har oplevet en enorm stigning i popularitet over de senere år.

merino uld får

Hvor kommer det fra?

Fårene er en særlig race, der alene opdrættes for deres premium uld. Racen stammer helt tilbage fra Spanien i middelalderen og var allerede dengang en meget dyr uld, og blev i rigtig mange år kun opdrættet i Spanien for de helt rige mennesker. Det var først i slutningen af 1700 tallet, at man fik spredt racen til bl.a. Australien. Gennem selektiv avl, skabte de Australske bønder en finere fiber og på den måde blev den Australske Merino uld til. Australien er i dag, en af de største eksportører i verden af ulden. Australske Merino får har spillet en enorm rolle i den internationale modeindustri og historie, alt fra uniformer i første verdenskrig, til Coco Channel der væltede modeindustrien.

En lignende race er den franske Rambouillet-får. Rambouillet-fåret har på mange måder samme kendetegn som Merinofåret, som vi kender det. De er begge kendte for deres bløde og tynde uld som virkelig er lækkert at have på. Den franske Rambouillet, bliver også ofte kaldet den franske Merino uld. Den franske uld stammer dog oprindeligt fra det de spanske får og deler derfor langt det meste geniske materiale og fibre.

merino uld historie