Hvorfor elsker kvinder stiletter?

kvinder-elsker-deres-sko

De syletynde stilethæle, der er svære at gå på. Du skal afsted til fest, på café med veninderne, til et vigtigt møde, til lønforhandling, til jobsamtale eller lignede og du vælger at hoppe i de høje stiletter. Hvad er det der gør, at vi kvinder elsker de flotte men også noget upraktiske stiletter? Få svaret herunder.

Vi kvinder elsker sko og især de høje stiletter har en særlig plads i hjertet hos mange. Også selvom de måske ikke er de mest brugte, så er det stadig elskede små kunstværker, som vi bare godt kan lide af have. Ifølge sociolog Emilia Van Hauen er sko ikke bare sko, men en leg med hele vores kvindelige identitet og når vi tager et par flotte stiletter på, giver det os en vis form for power og magt.

Flere kvinder ser de højhælede sko som små kunstværker, der bare må eje.

De høje sko får os til at se ud og føle os på en særlig måde. Vi bliver løftet op, benene synes længere og slankere og numsen kommer til at strutte mere. Holdningen bliver rankere. Vores gang bliver mere feminin og med mere svaj i hofterne på et par høje stiletter. Det er en svær gangart at mestre, men for dem, der klarer det ser de mere selvsikre og sexede ud. Alt sammen noget der gør os mere attraktive for det modsatte køn. Stiletten siger at du er en selvsikker kvinde, der ikke er bange for at se sexet ud. Ifølge en undersøgelse foretaget af tidsskriftet ”Evolution & Human Behaviour”, giver høje hæle et forstærket kvindeligt bevægemønster med kortere skridt og mere rotation i hofterne og de syner derfor mere sexede.

Og hvilken kvinde ønsker ikke at se attraktiv ud med uendeligt lange ben?

En anden del af forklaringen er, at stiletten altid passer – også selvom vi tager 5 kg på. Så er bukserne begyndt at stramme lidt, kan vi stadig forkæle os selv og se godt ud med et par sexede stiletter, der endda kan tage opmærksomheden væk fra vores problemområder på kroppen. Har du ikke modet til at kaste dig ud i de helt høje varianter endnu, så start med et par pumps, der har en bredere hæl, men dog stadig løfter dig lidt op. Herfra kan du så øve dig i at komme op på den slanke tynde stilethæl, der får dig til at syne mere sexet.

Se også ting fra mærket Ganni
Adidas tøj til kvinder