Ikke Alle Jægere Spiser Alt Slags Kød

Jeg er jæger, og det betyder, at der er en helt masse mennesker der har nogle fordomme om mig. Det er specielt vegetarer og veganere der plejer at rynke på øjenbrynene, når de hører hvad min hobby er. Det er da også til at forstå – den måde de ser verden på, har fået dem til helt at undlade at købe dyr nede i supermarkedet, der allerede er døde. Hvordan må de ikke lige se mig, der tager ud i skoven og spotter vilde dyr med min Zeiss, for så at skyde dem?

Men her vil jeg gerne lige understrege, at det altså slet ikke er så underlig en hobby, som disse mennesker bilder sig selv ind. Vi mennesker er jægere fra naturens side, det er en del af vores genetik at have jagtinstinkter. Jeg synes ikke det er sjovt at jage, fordi det involverer dyrs død. Jeg synes det er sjovt at jage, fordi det aktiverer nogle dybe instinkter i kroppen. Har du nogensinde prøvet at løbe igennem en skov, bestige et bjerg eller hoppe rundt på sten for at komme hen til et vandfald? Alle disse aktiviteter, hvor vi kommer i kontakt med den eksterne natur og vores indre naturlige instinkter, er nogle af de mest belønnende vi kan opleve. Vi drages naturligt til dem, og får lyst til at opleve det igen og igen. Vi er skabt til det miljø og de udfordringer, og derfor føles det godt at beskæftige os med det. Jagt er på nøjagtigt den samme måde.

Hvis vores forfædre ikke havde været gode jægere, så havde vi ikke levet i dag. I mange hundrede, hvis ikke tusinde, af år før vi fandt på landbruget, så var jagt en af de primære måder vi skaffede føde på. Vores evne til at jagte byttedyr er blevet udviklet og skærpet igennem tusindvis af års evolution, og har ikke bare gjort os gode til at jage, men også sørget for at det er en oplevelse vi kan absorbere os i. En god tur på jagt er noget der bringer én i flow – en oplevelse hvor man bliver ét med alt omkring sig.

Når det er sagt, så er der selvfølgeligt et problem i, at jage ”for sjov”. Med det mener jeg, at man bare jager dyr, uden at have intentioner om at kødet fra de jagtede dyr vil blive spist. Det er naturligt for os at jage, fordi det har været den primære måde at få mad på bordet, i så lang tid. Men hvis man bare skyder et dyr, uden at det bliver spist? Så er det jo en meget lille del af jagt-oplevelsen man er fokuseret på, og så vil jeg nok sige at man ikke er en ”rigtig” jæger.

Jeg vil dog samtidig understrege, at ikke alle jægere spiser alt slags kød. Det synes jeg også der skal være plads til. Så længe man sørger for at kødet ikke går til spilde, er det vel lige meget om det er jægeren selv, eller en anden, der spiser det.