Strammer madbudgettet? Lav en kødfri dag om ugen og spar penge

Spar penge med en kød fri dag

Hvis man ser på hvem, der spiser mest kød, er Danmark en af de lande, der ligger øverst på listen. Men vælger du at lave en kødfri dag om ugen, kan du faktisk spare rigtig mange penge og samtidigt gøre noget godt for både miljøet og din sundhed – men det er kun bonusser oven i en bedre økonomi!

”Meatless Mondays”

Danskerne spiser faktisk mere kød end både amerikanerne og tyskerne. Vi tygger os nemlig igennem omkring 146 kg kød om året, hvilket ikke er så lidt! Du kan slippe den dårlige samvittighed over dit madbudget og lade dig inspirere af det, som på engelsk kaldes ”Meatless Mondays”, også kaldet kødfri mandag. Selveste Paul McCartney er ligeledes fortaler for dette koncept, og du kan faktisk spare en del penge på det. Kød er nemlig en af de helt store poster, når det kommer til dit madbudget.

Nu kan det være, at du måske tænker, at du i hvert fald ikke skal have en vegetar-dag om ugen, men der findes faktisk rigtig mange gode måltider, som ikke indeholder kød. Det er blot at søge lidt på Google, og så finder du hurtigt en masse alternativer til kødretter, som har masser af mæthed og ligeledes sunde næringsstoffer og vitaminer.

Fire gode grunde til en kødfri dag om ugen

  • Ud over at du sparer penge i dit madbudget, er der også andre gode grunde til, at du bør vælge en kødfri dag om ugen.
  • For det første er du med til at spare på vandet. Der er nemlig studier, som viser, at der bruges hele 15.4000 liter vand på at producere blot et enkelt kilo oksekød.
  • For det andet mindsker du drivhusgasser, da verdens kødproduktion udleder omkring 18% af de samlede drivhusgasser.
  • For det tredje kan du gøre en forskel for regnskoven, da store arealer af Brasiliens regnskov netop fældes for at dyrke foder til de mange landbrugsdyr. Mindre kød = mere regnskov.
  • For det fjerde kan du undgå sygdomme, hvilket også kan spare dig for penge til diverse medicin. Et studie har nemlig vist, at hvis man indtager meget kød og mange mælkeprodukter, øger man risikoen for både hjerteproblemer, fedme og kræft.

Der er altså mange gode grunde til at indføre en kødfri dag om ugen. Kan du ikke undvære kød kan du med fordel læse denne artikel om kød og grillmad.